Modularsynth

Mit centrale musikinstrument er min modulare synthesizer. Det er med denne, at jeg skaber alle de sequencere som danner grundrytmikken i min musik.

En modular synthesizer er en synthesizer, som består af en række moduler med hver deres funktion. Da man selv kan udvælge moduler blandt et stor sortiment bliver resultatet let unikt – der er således sandsynligvis ingen andre, der har en modular synthesizer med præcis samme udvalg og placering af moduler, som jeg har.

Min modulare synthesizer er baseret på Synthesizers.com, idet både kabinetter, strømforsyning og hovedparten af modulerne og kabler er fra Synthesizers.com. Formatet er kendt som MU-5U (Moog unit 5 unit height) eller simpelthen dotcom format.

Jeg har også moduler fra en række andre fabrikanter: Moon Modular, herunder alle mine sequencere, Corsynth, herunder mine trommemoduler, 3 multiples fra Re:Synthesis, et quadrature LFO modul fra krisp1, og et Yusynth Standards modul bygget af Free State FX, som desuden har ombygget et avanceret Modcan dual delay modul fra Modcan B (MOTM) format til dotcom format.

Nedenstående viser den aktuelle konfiguration af mit synthesizer. Klikkes på et modul kommer man til producentens side for dette modul.